[evolution-patches] Danish national and religious events ical file
- From: Martin Willemoes Hansen <mwh sysrq dk>
- To: evolution-patches ximian com
- Cc: plj mac com
- Subject: [evolution-patches] Danish national and religious events ical file
- Date: Mon, 23 Aug 2004 23:19:17 +0200
Hello!
On behalf of Peter Jensen I submit the attached calendar to be included
in Evolution 2.0.
Description of the calendar
---------------------------
This calendar is in Danish and contains Danish holidays, public
holidays, birthdays of the royal family, which days the national flag
should be raised and other important national dates and a description of
each of these days in the notes from January 1th 2003 until December
31st 2007.
The calendar is copyrighted by
------------------------------
Copyright 2003, 04 Peter Lars Jensen
It is released under the The MIT/X11 License.
Best regards
--
Martin Willemoes Hansen
;Copyright (c) 2003, 2004 Peter Lars Jensen <plj mac com>
;
;Permission is hereby granted, free of charge, to any person obtaining
;a copy of this software and associated documentation files
;(the "Software"), to deal in the Software without restriction,
;including without limitation the rights to use, copy, modify, merge,
;publish, distribute, sublicense, and/or sell copies of the Software,
;and to permit persons to whom the Software is furnished to do so,
;subject to the following conditions:
;
;The above copyright notice and this permission notice shall be included
;in all copies or substantial portions of the Software.
;
;THE SOFTWARE IS PROVIDED "AS IS", WITHOUT WARRANTY OF ANY KIND,
;EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO THE WARRANTIES OF
;MERCHANTABILITY, FITNESS FOR A PARTICULAR PURPOSE AND NONINFRINGEMENT.
;IN NO EVENT SHALL THE AUTHORS OR COPYRIGHT HOLDERS BE LIABLE FOR ANY
;CLAIM, DAMAGES OR OTHER LIABILITY, WHETHER IN AN ACTION OF CONTRACT,
;TORT OR OTHERWISE, ARISING FROM, OUT OF OR IN CONNECTION WITH THE
;SOFTWARE OR THE USE OR OTHER DEALINGS IN THE SOFTWARE.
BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
X-WR-CALNAME:DKMærkedage
PRODID:-//Apple Computer\, Inc//iCal 1.5//EN
X-WR-RELCALID:F52C50A2-CDF0-11D8-8B03-000A95DA8D94-CALP
X-WR-TIMEZONE:Europe/Copenhagen
CALSCALE:GREGORIAN
X-WR-CALDESC:Danske Mærkedage 2003-2007
Danish holidays 2003-2007 ***********************
***************Denne kalender indeholder danske helligdage\, danske mærk
edage\, fødselsdage i den kongelige familie\, nationale flagdage og andr
e vigtige mærkedage samt en kort beskrivelse af disse dage og deres bety
dning. Kalenderen er gældende fra 1. januar 2003 til 31. december 2007.
©2003\, 2004 af Peter Lars Jensen *******************
*******************This calendar is in Danish and contains Danish holida
ys\, public holidays\, birthdays of the royal family\, which days the na
tional flag should be raised and other important national dates and a de
scription of each of these days in the notes from January 1th 2003 until
December 31st 2007. ©2003\, 2004 Author Peter Lars Jensen
************************************
**Last update May 27. 2004 E-mail: plj mac com
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031102
DTEND;VALUE=DATE:20031103
SUMMARY:Allehelgensdag
UID:5881FF0A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fra omkring år 800 har 1. november været almen festdag for d
e helgener\, der ikke har en speciel dag.\n\nI 1770 blev dagen flyttet t
il den første søndag i november og afskaffet som officiel helligdag. \n\
nDagen bliver fejret med Allehelgensgudstjeneste.\n\nKilde: http://www.k
kb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081101;BYMONTH=11;BYDAY=1SU
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030418
DTEND;VALUE=DATE:20030419
SUMMARY:Slaget ved Dybbøl*
UID:58821702-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den dansk hær bliver den 18. april 1864 besejret ved Dybbøl
af den Preussiske hær.\n\nKilde: http://www.milhist.dk\n\n*) Flagdag\n\n
Flaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen stå
r op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http:
//www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080417;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031226
DTEND;VALUE=DATE:20031227
SUMMARY:2. Juledag*
UID:5881B91A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Juledag er en Søgnehelligdag\, hvor der generelt holdes f
ri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nJul er fes
ten for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. D
en egentlige festdag er juledag d. 25. dec.\, som også kaldes Kristi fød
sels dag.\n\nAnden juledag\, som også kaldes Skt. Stefans dag\, er en fe
jring af Skt. Stefan\, den første kristne martyr\, og dermed for alle\,
som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dett
e sammen med forventningen om en julegudstjeneste.\n\nhttp://www.folkeki
rken.dk/leksikon.htm\n\nKirkelig helligdag. Dagen fejres ofte som en gen
tagelse af 1. juledag\, blot med en anden del af familien.\n\nI mange fa
milier er der tradition for bestemte julelege denne dag\, medens andre b
enytter sig af biografernes mange premierer.\n\nKilde: http://www.kkb.bi
b.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ d
age\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopg
ang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081225;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20041219
DTEND;VALUE=DATE:20041220
SUMMARY:4. søndag i Advent
UID:58838780-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031110
DTEND;VALUE=DATE:20031111
SUMMARY:Mortensaften
UID:58820330-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Navnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.\n\nLegenden
fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt
til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han
blev trukket frem og herefter valgt til biskop.\n\nHan besluttede derfo
r\, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spis
t.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november
. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.\n\nKilde: http://www
.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081109;BYMONTH=11
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030308
DTEND;VALUE=DATE:20030309
SUMMARY:Kvindernes internationale kampdag
UID:5881DD98-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Dette er dagen\, hvor den nyere kvindebevægelse manifesterer
sig.\n\nDagen har været markeret i Danmark siden 1974.\n\nKilde: http:/
/www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080307;BYMONTH=3
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030202
DTEND;VALUE=DATE:20030203
SUMMARY:Kyndelmisse
UID:5881D6CA-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kyndelmissedagen er årsdagen for Marias renselse og Kristi f
remstilling i templet. Dagen\, som var helligdag i Danmark indtil 1770\,
fejredes med processioner med levende lys.\n\nKyndelmisse blev festligh
oldt til langt op i 1800-tallet\, og der knytter sig stadig vejrvarsler
til dagen. Skinner solen f.eks. klart på kyndelmissedag\, kan der ventes
megen sne.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n\"Hvis det blæser så stær
kt på Kyndelmissedag\, at 18 kællinger ikke kan holde på én til\, så bli
â??r det tidligt forÃ¥r\"\n\nPeder syv formaner til\, at det halve af vinte
rens foder skal være tilbage ved Kyndelmissetide!\n\nKyndelmisse er vint
erens midtpunkt og drejepunkt.\n\nGammel jødisk skik at en kvinde\, der
havde født\, skulle renses ved en religiøs ceremoni 40 dage efter fødsle
n. Det er 2. februar præcis 40 dage efter Jesu fødsel.\n\nEndnu op i 190
0-tallet var der på landet kvinder\, såkaldte \"kirkegangskoner\"\, som
ved bøn og formaning holdt sin første kirkegang efter en barnefødsel.\n\
nKilde: www.ch1.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080201;BYMONTH=2
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20051127
DTEND;VALUE=DATE:20051128
SUMMARY:1. søndag i Advent
UID:5883A435-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040404
DTEND;VALUE=DATE:20040405
SUMMARY:Palmesøndag
UID:588239FE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Palmesøndag fejres indtoget i Jerusalem.\n\nKilde: http://ww
w.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nHvorfor hedder dagen â??Palmesøndagâ???\n\n
Den dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedd
er \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag e
r den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtage
t som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end e
n uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folk
eskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og
strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene v
ar palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN
- der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjo
rt det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dage
n!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070408
DTEND;VALUE=DATE:20070409
SUMMARY:PÃ¥skedag*
UID:588237BA-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv
om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPÃ¥sken
består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem t
il pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i K
risti lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og ops
tandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmå
ne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og
25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne v
æret knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksister
er stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\
, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.
\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutni
ngen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\n
Kilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031222
DTEND;VALUE=DATE:20031223
SUMMARY:Ã?rets korteste dag
UID:58822CAE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Vintersolhverv
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081221;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030605
DTEND;VALUE=DATE:20030606
SUMMARY:Fars dag
UID:5881F1B0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fars dag blev indført i Norden i 1930´erne\, nemlig i 1931 i
Sverige og 1935 i Danmark.\n\nI Sverige valgte man 3. søndag i juni\, m
en i Danmark blev dagen fejret samtidig med Grundlovsdag. Her har den li
gget siden.\n\nDog holdt Fars dag en kort overgang flyttedag til anden s
øndag i november. Det var en kreds af nordiske handelsfolk\, at dette ti
dspunkt halvt år efter Mors Dag\, lå meget bekvemt\, og kunne give lidt
mere omsætning i tiden før jul.\n\nFlytningen af Fars dag slog imidlerti
d ikke rigtigt an i Danmark. Hos svenskerne derimod fejres dagen i dag 2
. søndag i november.\n\nKilde: http://www.detsker.nu/farsdag/hist.htm
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080604;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040507
DTEND;VALUE=DATE:20040508
SUMMARY:St. Bededag*
UID:58835FF0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Store Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra
arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nStore Bededag fa
lder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmar
k ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådelig
t stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt
arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på be
dedagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun
de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning
af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Fl
agdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor so
len står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde
: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050505
DTEND;VALUE=DATE:20050506
SUMMARY:Kr. Himmelfart*
UID:58836B38-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes
fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nKristi H
immelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Fa
derens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nK
risti himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen
falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i
Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl
. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0
800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderpor
tal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030607
DTEND;VALUE=DATE:20030608
SUMMARY:Prins Joachim*
UID:58821F78-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 7. juni 1969 blev Prins Joachim født som søn af den sene
re Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.d
k\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage
\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang
.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080606;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030722
DTEND;VALUE=DATE:20030723
SUMMARY:Prins Felix*
UID:58822600-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 22. juli 2002 blev Prins Felix født som søn af Prins Joa
chim og Prinsesse Alexandra.\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080721;BYMONTH=7
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030529
DTEND;VALUE=DATE:20030530
SUMMARY:Kr. Himmelfart*
UID:5881CB7A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes
fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nKristi H
immelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Fa
derens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nK
risti himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen
falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i
Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl
. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0
800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderpor
tal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030420
DTEND;VALUE=DATE:20030421
SUMMARY:PÃ¥skedag*
UID:5881C494-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv
om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPÃ¥sken
består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem t
il pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i K
risti lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og ops
tandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmå
ne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og
25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne v
æret knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksister
er stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\
, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.
\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutni
ngen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\n
Kilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030704
DTEND;VALUE=DATE:20030705
SUMMARY:USA's uafhængighedsdag
UID:5881F87E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Dagen er siden 1912 blevet fejret ved det traditionelle dans
k-amerikanske venskabsstævne i Rebild Bakker.\n\nRebild Fest arrangeres
af Rebildselskabet. Ideen opstod blandt danske emigranter I USA omkring
1905.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080703;BYMONTH=7
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040520
DTEND;VALUE=DATE:20040521
SUMMARY:Kr. Himmelfart*
UID:588368F6-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes
fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nKristi H
immelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Fa
derens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nK
risti himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen
falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i
Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl
. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0
800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderpor
tal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030417
DTEND;VALUE=DATE:20030418
SUMMARY:Skærtorsdag
UID:5881BFF0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes
man Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/
leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i
Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og o
pstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuld
måne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts
og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne
været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksist
erer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æ
g\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskeda
g.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slut
ningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n
\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060409
DTEND;VALUE=DATE:20060410
SUMMARY:Palmesøndag
UID:58823E4E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Palmesøndag fejres indtoget i Jerusalem.\n\nKilde: http://ww
w.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nHvorfor hedder dagen â??Palmesøndagâ???\n\n
Den dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedd
er \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag e
r den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtage
t som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end e
n uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folk
eskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og
strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene v
ar palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN
- der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjo
rt det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dage
n!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031221
DTEND;VALUE=DATE:20031222
SUMMARY:4. søndag i Advent
UID:5883B320-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20071223
DTEND;VALUE=DATE:20071224
SUMMARY:4. søndag i Advent
UID:58839DB3-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger Og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031111
DTEND;VALUE=DATE:20031112
SUMMARY:Morten Bisp
UID:58820552-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Mortensdag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra ar
bejde m.m.\n\n-----------------------\n\nNavnet knytter sig til Biskop M
artin fra Tours.\n\nLegenden fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsest
i for at undgå at blive valgt til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidl
ertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til bi
skop.\n\nHan besluttede derfor\, at gæssene hvert år på denne dag skulle
lade livet for at blive spist.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted
mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet
af and.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081110;BYMONTH=11
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030321
DTEND;VALUE=DATE:20030322
SUMMARY:Forårsjævndøgn
UID:5881DFD8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:På den 20. eller 21. marts\, hvor solen krydser himlens ækva
tor\, er dag og nat lige lange.\n\nKilde: http://www.tycho.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080320;BYMONTH=3
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060413
DTEND;VALUE=DATE:20060414
SUMMARY:Skærtorsdag
UID:58824716-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skærtorsdag Er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes
vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/l
eksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i
Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og op
standelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldm
åne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts o
g 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne
været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksiste
rer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg
\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag
.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutn
ingen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\
nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031024
DTEND;VALUE=DATE:20031025
SUMMARY:FN-dag
UID:5881FCE6-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Denne dag fejres til minde om oprettelsen af De Forenede Nat
ioners pagt i 1945.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081023;BYMONTH=10
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060512
DTEND;VALUE=DATE:20060513
SUMMARY:St. Bededag*
UID:5883648A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Store Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra
arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nStore Bededag fa
lder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmar
k ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådelig
t stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt
arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på be
dedagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun
de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning
af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Fl
agdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor so
len står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde
: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030609
DTEND;VALUE=DATE:20030610
SUMMARY:2. Pinsedag
UID:5881D234-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af de
t græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fej
res Helligåndens komme til Jesu efterladte diciple 50 dage efter påske o
g den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søn
dag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige
Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/lek
sikon.htm\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen
pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Or
det piNsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditi
oner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse mo
rgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorg
en.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv
eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne
har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: htt
p://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030429
DTEND;VALUE=DATE:20030430
SUMMARY:Prinsesse Benedikte*
UID:58821916-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 29. april 1944 blev Prinsesse Benedikte født på Amalienb
org som datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid\, født
prinsesse af Sverige.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFla
get hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står o
p efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://w
ww.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080429;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031224
DTEND;VALUE=DATE:20031225
SUMMARY:Juleaften
UID:5881B44A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Juleaftensdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragt
e som en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dage
n. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.\n\n---------------
--------\n\nJul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af
forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec.\, som
også kaldes Kristi fødsels dag.\n\nAnden juledag\, som også kaldes Skt.
Stefans dag\, er en fejring af Skt. Stefan\, den første kristne martyr\,
og dermed for alle\, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt va
nskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.
\n\nhttp://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nJuleaften fejres som en ud
præget familiefest i Danmark.\n\nFor mange begynder julen med gudstjenes
te om eftermiddagen. \n\nHerefter samles familien om julemiddagen\, hvor
der serveres and\, gås\, kalkun eller flæskesteg. \n\nDesserten er typi
sk ris á l'amande med mandelgave til den heldige\, der finder den hele m
andel i sin portion.\n\nEfter middagen går man i ring omkring det pynted
e juletræ under afsyngning af julens salmer og sange.\n\nTil slut deles
gaverne ud\, og der serveres juleknas og frugt.\n\nKilde: http://www.kkb
.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081223;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070405
DTEND;VALUE=DATE:20070406
SUMMARY:Skærtorsdag
UID:5882494A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes
vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/l
eksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i
Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og op
standelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldm
åne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts o
g 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne
været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksiste
rer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg
\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag
.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutn
ingen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\
nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031225
DTEND;VALUE=DATE:20031226
SUMMARY:Juledag*
UID:5881B6C2-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Juledag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbej
de m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nJul er festen for Jesu
fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige
festdag er juledag d. 25. dec.\, som også kaldes Kristi fødsels dag.\n\
nAnden juledag\, som også kaldes Skt. Stefans dag\, er en fejring af Skt
. Stefan\, den første kristne martyr\, og dermed for alle\, som er døde
for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med
forventningen om en julegudstjeneste.\n\nhttp://www.folkekirken.dk/leks
ikon.htm\n\nJuledag fejres som Kristi fødselsdag med gudstjeneste i alle
landets kirker.\n\nHerefter samles familien til julefrokost\, som tradi
tionen tro kan vare resten af dagen.\n\nDer serveres mange kolde og lune
retter ledsaget af øl og snaps.\n\nI mange familier er der tradition fo
r ganske bestemte retter.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\
nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor solen st
år op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http
://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081224;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060416
DTEND;VALUE=DATE:20060417
SUMMARY:PÃ¥skedag*
UID:5882358A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv
om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPÃ¥sken
består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem t
il pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i K
risti lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og ops
tandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmå
ne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og
25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne v
æret knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksister
er stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\
, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.
\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutni
ngen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\n
Kilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070406
DTEND;VALUE=DATE:20070407
SUMMARY:Langfredag*
UID:5883540A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Langfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra ar
bejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥ Langfredag er gu
dstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten
den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folk
ekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale beg
ivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kris
ti død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem
22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gen
nem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af
dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især d
ekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frok
ost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påsk
eæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt før
ste gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på h
alv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030621
DTEND;VALUE=DATE:20030622
SUMMARY:�rets længste dag
UID:58822EF8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Sommersolhverv
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080620;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030505
DTEND;VALUE=DATE:20030506
SUMMARY:Danmarks befrielse 1945*
UID:58821B34-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:De tyske styrker i Danmark overgiver sig denne dag. Den 5. m
aj 1945 kl. 8 trådte kapitulationen i kraft.\n\nDagen har siden været of
ficiel fest- og flagdag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk \n\n*
) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvo
r solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nK
ilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080504;BYMONTH=5
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060226
DTEND;VALUE=DATE:20060227
SUMMARY:Fastelavn
UID:5883ACE4-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaft
en var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som in
dledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig as
keonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage
\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod me
d.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn bl
ev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnssk
ikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved d
ørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFas
telavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKild
e: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030608
DTEND;VALUE=DATE:20030609
SUMMARY:Pinsedag*
UID:5881CFEF-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Pinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtred
ssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme til Jesu efterladte
diciple 50 dage efter påske og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag eft
er pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, fest
dagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde:
http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nFør i tiden var det vigtigt a
t bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsigne
t og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.
\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, h
vor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig
se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik a
t tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangemente
r landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i stø
rre danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget h
ejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op eft
er kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.sp
ejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20041205
DTEND;VALUE=DATE:20041206
SUMMARY:2. søndag i Advent
UID:5883B580-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040412
DTEND;VALUE=DATE:20040413
SUMMARY:2. PÃ¥skedag
UID:58835660-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥skedag er den vi
gtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det
er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af
de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter pås
ke.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPÃ¥skedagene\, de
r altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistor
ie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken
indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævnd
øgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirk
elige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelig
e skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfan
g.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og m
ange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult
\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder c
hokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031231
DTEND;VALUE=DATE:20040101
SUMMARY:Nytårsaften
UID:5881A85A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Ã?rets sidste aften fejres med familie eller venner.\n\nKl. 1
8 bringer tv dronningens nytårstale\, hvorefter man samles om middagen\,
som denne aften er særlig festlig.\n\nFør i tiden var det tradition at
spise nytårstorsk\, men efterhånden har mange andre retter vundet indpas
.\n\nKl. 24 ringer rådhusklokkerne det nye år ind i radio og tv.\n\nDer
skåles på det nye år\, og umiddelbart herefter starter nytårsfyrværkerie
t overalt.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081230;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030413
DTEND;VALUE=DATE:20030414
SUMMARY:Palmesøndag
UID:5881BDB0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Palmesøndag fejres indtoget i Jerusalem.\n\nKilde: http://ww
w.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nHvorfor hedder dagen â??Palmesøndagâ???\n\n
Den dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedd
er \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag e
r den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtage
t som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end e
n uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folk
eskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og
strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene v
ar palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN
- der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjo
rt det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dage
n!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030830
DTEND;VALUE=DATE:20030831
SUMMARY:Dronning Anne Marie*
UID:58822A79-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 30. august 1946 blev Prinsesse Anne Marie født på Amalie
nborg som datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid\, fød
t prinsesse af Sverige.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nF
laget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står
op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http:/
/www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080829;BYMONTH=8
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030421
DTEND;VALUE=DATE:20030422
SUMMARY:2. PÃ¥skedag
UID:5881C6E0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥skedag er den vi
gtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det
er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af
de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter pås
ke.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPÃ¥skedagene\, de
r altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistor
ie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken
indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævnd
øgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirk
elige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelig
e skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfan
g.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og m
ange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult
\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder c
hokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060414
DTEND;VALUE=DATE:20060415
SUMMARY:Langfredag*
UID:58835186-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Langfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra ar
bejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥ Langfredag er gu
dstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten
den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folk
ekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale beg
ivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kris
ti død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem
22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gen
nem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af
dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især d
ekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frok
ost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påsk
eæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt før
ste gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på h
alv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030210
DTEND;VALUE=DATE:20030211
SUMMARY:Afstemningen i Sønderjylland*
UID:58820BFA-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:PÃ¥ denne dag blev der i 1920 efter i henhold til Versailletr
aktaten afholdt folkeafstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold efter 5
6 års fremmed herredømme.\n\n75 procent stemte for en genforening med Da
nmark\, hvilket blev markeret ved Christian 10.s historiske ridt over de
n hidtidige grænse nord for Christiansfeld den 10. juli samme år.\n\nKil
de: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales
ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses fl
aget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080209;BYMONTH=2
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030101
DTEND;VALUE=DATE:20030102
SUMMARY:Nytårsdag*
UID:5881AF14-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Nytårsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arb
ejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nNytårsdag er kirkeli
gt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.
\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nNytårsdag er hellig
dag i Danmark. Dagen blev tidligere brugt som betalingsdag for årets arb
ejde eller som skiftedag\, hvor tyende eller svend kunne flytte fra husb
ond eller mester.\n\nUtallige skikke og traditioner med bund i folkeover
troen er knyttet til fejringen af nytåret.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.
dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dag
e\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgan
g.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20071231;BYMONTH=1
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030624
DTEND;VALUE=DATE:20030625
SUMMARY:Skt. Hans dag
UID:5881F626-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skt. Hans dag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra
arbejde m.m.\n\n-----------------------\n\nMidsommerdagen er blevet fej
ret gennem århundreder som en særlig festdag for sommerens komme.\n\nDen
24. juni er angiveligt Johannes Døberens fødselsdag (deraf Skt. Hans).\
n\nSct. Hans Dag blev i 1771 afskaffet som helligdag i Danmark. Mange st
eder holdt almuen dog fast ved de gamle helligdage.\n\nKilde: http://www
.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080623;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20061217
DTEND;VALUE=DATE:20061218
SUMMARY:3. søndag i Advent
UID:588392E6-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031026
DTEND;VALUE=DATE:20031027
SUMMARY:Vintertid
UID:5881ECB8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Danmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fa
st fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommer
tiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder
ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret
(Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nLæs
mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http://
www.tycho.dk/nyheder/marts/ny000328_1.html
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081025;BYMONTH=10;BYDAY=-1SU
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060525
DTEND;VALUE=DATE:20060526
SUMMARY:Kr. Himmelfart*
UID:58836D7C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes
fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nKristi H
immelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Fa
derens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nK
risti himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen
falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i
Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl
. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0
800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderpor
tal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030214
DTEND;VALUE=DATE:20030215
SUMMARY:Valentinsdag
UID:5881D916-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:PÃ¥ Valentinsdag er det skik\, at unge mennesker sender hinan
den gaver eller kærlighedsbreve.\n\nSkikken\, der stammer fra England og
Skotland\, blev indført i Danmark i begyndelsen af 1990'erne.\n\nKilde:
http://www.detsker.nu/valentin/index.htm
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080213;BYMONTH=2
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20051211
DTEND;VALUE=DATE:20051212
SUMMARY:3. søndag i Advent
UID:58838C14-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050327
DTEND;VALUE=DATE:20050328
SUMMARY:PÃ¥skedag*
UID:58823373-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv
om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPÃ¥sken
består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem t
il pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i K
risti lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og ops
tandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmå
ne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og
25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne v
æret knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksister
er stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\
, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.
\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutni
ngen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\n
Kilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030526
DTEND;VALUE=DATE:20030527
SUMMARY:Kronprins Frederik*
UID:58821D50-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 26. maj 1968 blev Kronprins Frederik født på Rigshospita
let som første søn af den senere Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik.\
n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og
hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hej
ses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080525;BYMONTH=5
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050320
DTEND;VALUE=DATE:20050321
SUMMARY:Palmesøndag
UID:58823C30-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Palmesøndag fejres indtoget i Jerusalem.\n\nKilde: http://ww
w.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nHvorfor hedder dagen â??Palmesøndagâ???\n\n
Den dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedd
er \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag e
r den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtage
t som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end e
n uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folk
eskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og
strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene v
ar palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN
- der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjo
rt det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dage
n!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030402
DTEND;VALUE=DATE:20030403
SUMMARY:Slaget på Reden*
UID:5882106A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:I 1801 forhindrede danskerne englænderne i at indtage Københ
avn i det berømte søslag på Reden under ledelse af Lord Nelson og Olf
ert Fischer og Willemoes.\n\n*) Flagdag\nMilitær flagdag\, hvor offentli
ge og militære institutioner flager. Som privatperson er man altid velko
mmen til at flage på militære flagdage.\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hal
es ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080401;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030611
DTEND;VALUE=DATE:20030612
SUMMARY:Prins Henrik*
UID:58822198-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 11. juni 1934 blev Prins Henrik født i Talence\, Frankri
g som ældste søn af greve André de Laborde de Monpezat og grevinde Renée
de Monpezat. Prins Henrik blev gift med den senere Dronning Margrethe 1
0. juni 1967.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejs
es kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter
kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejd
erportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080610;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20051218
DTEND;VALUE=DATE:20051219
SUMMARY:4. søndag i Advent
UID:58838E60-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20061224
DTEND;VALUE=DATE:20061225
SUMMARY:4. søndag i Advent
UID:58839518-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031130
DTEND;VALUE=DATE:20031201
SUMMARY:1. søndag i Advent
UID:58839FE0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031102
DTEND;VALUE=DATE:20031103
SUMMARY:Alle sjæles dag
UID:58820116-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Alle sjæles dag var oprindelig en katolsk fest til minde om
de afdøde.\n\nDagen fejredes med sjælemesser\, processioner og andagter
på kirkegårdene\, hvor man også tændte lys på gravene.\n\nDele af skikke
n har siden bredt sig til den protestantiske verden\, og efter reformati
onen er allehelgensdag og alle sjæles dag slået sammen til én mindedag f
or alle afdøde kristne.\n\n USA kaldes dagen halloween. Den har antaget
en ren verdslig karakter og fejres med skikke\, der minder om vor fastel
avnsfest. Denne tradition har i de senere år bredt sig til Danmark.\n\nK
ilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081101;BYMONTH=11
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20061210
DTEND;VALUE=DATE:20061211
SUMMARY:2. søndag i Advent
UID:588390B2-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20071209
DTEND;VALUE=DATE:20071210
SUMMARY:2. søndag i Advent
UID:58839952-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20051204
DTEND;VALUE=DATE:20051205
SUMMARY:2. søndag i Advent
UID:588389CE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040409
DTEND;VALUE=DATE:20040410
SUMMARY:Langfredag*
UID:58834A8E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Langfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra ar
bejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥ Langfredag er gu
dstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten
den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folk
ekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale beg
ivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kris
ti død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem
22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gen
nem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af
dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især d
ekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frok
ost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påsk
eæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt før
ste gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på h
alv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030409
DTEND;VALUE=DATE:20030410
SUMMARY:Besættelsen*
UID:588212A8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:�rsdagen for tyskernes besættelse af Danmark i 1940.\n\n*) F
lagdag\n\nHvis man ønsker at flage skal Dannebrog hejses kl. 8 og sættes
på halv stang til kl. 12.02\, derefter på hel stang indtil solnedgang.\
n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080408;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040411
DTEND;VALUE=DATE:20040412
SUMMARY:PÃ¥skedag*
UID:5882312E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Påskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv
om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPÃ¥sken
består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem t
il pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i K
risti lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og ops
tandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmå
ne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og
25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne v
æret knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksister
er stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\
, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.
\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutni
ngen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\n
Kilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og ha
les ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses
flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070504
DTEND;VALUE=DATE:20070505
SUMMARY:St. Bededag*
UID:588366BE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Store Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra
arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nStore Bededag fa
lder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmar
k ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådelig
t stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt
arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på be
dedagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun
de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning
af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Fl
agdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor so
len står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde
: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030511
DTEND;VALUE=DATE:20030512
SUMMARY:Mors dag
UID:5881EF55-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:På denne dag er det skik at vise sin mor særlig opmærksomhed
f.eks. med en blomst.\n\nSkikken stammer fra USA\, hvor den oprindelig
havde et socialt formål\, idet overskuddet fra blomstersalget gik til fa
ttige mødre.\n\nI Danmark blev skikken indført i 1929 og fejres den ande
n søndag i maj.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080510;BYMONTH=5;BYDAY=2SU
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040222
DTEND;VALUE=DATE:20040223
SUMMARY:Fastelavn
UID:5883A888-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaft
en var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som in
dledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig as
keonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage
\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod me
d.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn bl
ev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnssk
ikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved d
ørene lever i bedste velgående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFas
telavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKild
e: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050206
DTEND;VALUE=DATE:20050207
SUMMARY:Fastelavn
UID:5883AABE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaft
en var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som in
dledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig as
keonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage
\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod me
d.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn bl
ev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnssk
ikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved d
ørene lever i bedste velgående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFas
telavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKild
e: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030330
DTEND;VALUE=DATE:20030331
SUMMARY:Sommertid
UID:5881E8AE-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Danmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fa
st fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommer
tiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder
ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret
(Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nLæs
mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http://
www.tycho.dk/nyheder/marts/ny000328_1.html
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080329;BYMONTH=3;BYDAY=-1SU
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070218
DTEND;VALUE=DATE:20070219
SUMMARY:Fastelavn
UID:5883AF0C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaft
en var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som in
dledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig as
keonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage
\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod me
d.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn bl
ev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnssk
ikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved d
ørene lever i bedste velgående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFas
telavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKild
e: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030828
DTEND;VALUE=DATE:20030829
SUMMARY:Prins Nikolai*
UID:5882284C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 28. august 1999 blev Prins Nikolai født som søn af Prins
Joachim og Prinsesse Alexandra.\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 o
g hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, he
jses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.
dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080827;BYMONTH=8
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20071216
DTEND;VALUE=DATE:20071217
SUMMARY:3. søndag i Advent
UID:58839B8A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070401
DTEND;VALUE=DATE:20070402
SUMMARY:Palmesøndag
UID:58824074-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Palmesøndag fejres indtoget i Jerusalem.\n\nKilde: http://ww
w.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nHvorfor hedder dagen â??Palmesøndagâ???\n\n
Den dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedd
er \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag e
r den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtage
t som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end e
n uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folk
eskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og
strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene v
ar palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN
- der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjo
rt det.. Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen
!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030605
DTEND;VALUE=DATE:20030606
SUMMARY:Grundlovsdag*
UID:5881CDB0-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Grundlovsdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragte
som en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen
. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.\n\n----------------
-------\n\nDen 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning unders
krevet af Frederik 7.\n\nOgså de senere grundlove fra 1915 og 1953 er da
teret denne dato. Med grundloven af 1953 blev tokammersystemet afskaffet
\, og der indførtes kvindelig arvefølge.\n\nDagen er officiel fest- og f
lagdag og markeres bl.a. med politiske møder landet over. 5. juni er des
uden hel eller delvis fridag i Danmark.\n\n5. juni er også Fars Dag. Ski
kken\, der ligesom Mors Dag stammer fra USA\, blev indført i Danmark i 1
935.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 08
00 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\
, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.
dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080604;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030922
DTEND;VALUE=DATE:20030923
SUMMARY:Efterårsjævndøgn
UID:5881FAAC-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:På den 22. eller 23. september er det efterårsjævndøgn\, hvo
r dag og nat er lige lange.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080921;BYMONTH=9
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050325
DTEND;VALUE=DATE:20050326
SUMMARY:Langfredag*
UID:58834F12-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Langfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra ar
bejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥ Langfredag er gu
dstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten
den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folk
ekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale beg
ivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kris
ti død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem
22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gen
nem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af
dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især d
ekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frok
ost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påsk
eæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt før
ste gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på h
alv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20041128
DTEND;VALUE=DATE:20041129
SUMMARY:1. søndag i Advent
UID:5883A20E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030106
DTEND;VALUE=DATE:20030107
SUMMARY:Hellig 3 konger
UID:5881B1C4-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Helligtrekongersdag er en helligdag\, hvor der ikke holdes f
ri fra arbejde m.m.\n\n-----------------------\n\nHelligtrekongersdag d.
6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangel
iet om vismændene fra �sterland.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/lek
sikon.htm\n\nDagen kaldtes tidligere trettendedagen og markerede dermed
julens afslutning. Julens 12 dage var de egentlige festdage\, hvor man t
og varsler af vejret for det kommende år.\n\nDagen\, der var helligdag i
Danmark indtil 1770\, har navn efter de hellige tre konger\, der fandt
det nyfødte Jesusbarn.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080105;BYMONTH=1
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030516
DTEND;VALUE=DATE:20030517
SUMMARY:St. Bededag*
UID:5881C928-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Store Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra
arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nStore Bededag fa
lder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmar
k ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådelig
t stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt
arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på be
dedagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun
de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning
af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Fl
agdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor so
len står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde
: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030418
DTEND;VALUE=DATE:20030419
SUMMARY:Langfredag*
UID:5881C22E-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Langfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra ar
bejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥ Langfredag er gu
dstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten
den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folk
ekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale beg
ivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kris
ti død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag
efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem
22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gen
nem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af
dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især d
ekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frok
ost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påsk
eæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt før
ste gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på h
alv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030615
DTEND;VALUE=DATE:20030616
SUMMARY:Valdemarsdag*
UID:5881D498-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Sagnet om Dannebrog \"der faldt ned fra himlen\" stammer fra
slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219\, under Valdemar Sejrs korstog
til Estland.\n\nDerfor er Valdemarsdag Dannebrogs årlige festdag.\n\nHvi
s Dannebrog har været anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet\, er
det helt bestemt det ældste flag i verden\, som uden at være afskaffet
eller ændret\, stadig er i brug.\n\nMen hvis det stammer fra Valdemar At
terdags tid\, som var fra 1340 - 1375\, hvorfra man har det ældste vidne
sbyrd om Dannebrog\, er det det �strigske og Engelske flag der er de æld
ste.\n\nDagen er desuden mindedag for Sønderjyllands genforening med Dan
mark i 1920.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget
hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op e
fter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.
spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080614;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030630
DTEND;VALUE=DATE:20030701
SUMMARY:Prinsesse Alexandra*
UID:588223D2-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 30. juni 1964 blev Prinsesse Alexandra født i Hong Kong
som datter af Richard Nigel Manley og Christa Maria Manley. Prinsesse Al
exandra blev gift med Prins Joachim 18. november 1995.\n\nKilde: http://
www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solned
gang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først
ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080629;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070517
DTEND;VALUE=DATE:20070518
SUMMARY:Kr. Himmelfart*
UID:58836FB2-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Kristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes
fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nKristi H
immelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Fa
derens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nK
risti himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen
falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i
Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl
. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0
800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderpor
tal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031223
DTEND;VALUE=DATE:20031224
SUMMARY:Lille juleaften
UID:588209BC-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Denne dag er ingen helligdag\, men i mange hjem er den optak
ten til juleaften.\n\nDe ugelange juleforberedelser kulminerer med pyntn
ing af juletræet\, indpakning af gaver og de sidste forberedelser af jul
emaden.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081222;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031213
DTEND;VALUE=DATE:20031214
SUMMARY:Sct. Lucia
UID:58820780-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Dagen knytter sig til legenden om martyren Lucia fra Syrakus
\, som blev henrettet\, formodentlig under Kejser Diokletians kristenfor
følgelser omkring år 200 efter Kristi fødsel.\n\nDagen er forbundet med
mange skikke og traditioner\, herunder Luciaoptog med hvidklædte piger a
nført af en Luciabrud med en krans med lys på hovedet. \n\nSkikken kom t
il Danmark fra Sverige i 1944\, hvor det første Luciaoptog blev arranger
et i København.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20081212;BYMONTH=12
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030501
DTEND;VALUE=DATE:20030502
SUMMARY:Arbejdernes internationale kampdag
UID:5881E45A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Festligholdelsen af 1. maj stammer fra USA\, hvor arbejderne
i 1888 kæmpede for indførelse af 8 timers arbejdsdag.\n\nDer har været
afholdt majdemonstrationer i Danmark siden 1890\, og på mange arbejdspla
dser er dagen enten hel eller halv fridag.\n\nDagen kaldes også Valborgs
dag efter den engelske prinsesse Valborg.\n\nDer knyttede sig tidligere
en del folkeskikke af profan oprindelse til dagen.\n\nKilde: http://www.
kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080430;BYMONTH=5
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20041212
DTEND;VALUE=DATE:20041213
SUMMARY:3. søndag i Advent
UID:5883856A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050328
DTEND;VALUE=DATE:20050329
SUMMARY:2. PÃ¥skedag
UID:5883589A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥skedag er den vi
gtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det
er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af
de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter pås
ke.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPÃ¥skedagene\, de
r altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistor
ie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken
indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævnd
øgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirk
elige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelig
e skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfan
g.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og m
ange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult
\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder c
hokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031214
DTEND;VALUE=DATE:20031215
SUMMARY:3. søndag i Advent
UID:5881DB56-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030401
DTEND;VALUE=DATE:20030402
SUMMARY:Aprilsnar
UID:5881E222-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skikken at narre april har sin oprindelse i de gamle kultisk
e narrefester til vårens ære.\n\nMan blev narret til at løbe april ved a
t blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller til at modtage en narregave
med et ubrugeligt indhold.\n\nI Danmark er der tradition for\, at massem
edierne hvert år lancerer en aprilspøg.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080331;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030416
DTEND;VALUE=DATE:20030417
SUMMARY:Dronning Margrethe*
UID:588214D6-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 16. april 1940 blev Dronning Margrethe født på Amalienbo
rg som første datter af den senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid f
ødt prinsesse af Sverige.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\
n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor solen
står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: ht
tp://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080415;BYMONTH=4
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030211
DTEND;VALUE=DATE:20030212
SUMMARY:Stormen på København*
UID:58820E3A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den første Svenske krig (1657-1658) endte med et dansk neder
lag\, hvor Danmark måtte afstå Skåne\, Halland\, Blekinge og Bornholm ve
d fredslutningen.\n\nDette var imidlertid ikke nok for den svenske konge
Karl Gustav\, og i 1658 angreb han igen Danmark med det formål at erobr
e hele landet.\n\nI august 1658 blev København indesluttet. Befæstningen
blev udbygget\, og en mobilisering bragte antallet af forsvarere op på
8.500 mand.\n\nDen 11. februar 1659 gik svenskerne til angreb på Københa
vn\, men angrebet blev slået tilbage med store svenske tab. Kun ganske f
Ã¥ danske soldater mistede livet.\n\nKilde: http://www.milhist.dk/\n\n*)
Flagdag\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvo
r solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nK
ilde: http://www.spejderportal.dk/
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080210;BYMONTH=2
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20031207
DTEND;VALUE=DATE:20031208
SUMMARY:2. søndag i Advent
UID:5883B10C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050324
DTEND;VALUE=DATE:20050325
SUMMARY:Skærtorsdag
UID:588244E8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes
vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/l
eksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i
Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og op
standelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldm
åne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts o
g 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne
været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksiste
rer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg
\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag
.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutn
ingen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\
nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030504
DTEND;VALUE=DATE:20030505
SUMMARY:Danmarks befrielsesaften
UID:5881E69C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Den 4. maj 1945 kl. 20.35 meddeltes det i BBC's danske udsen
delse fra London\, at de tyske tropper i Danmark\, Holland og Nordvestty
skland havde overgivet sig.\n\nDagen fejres stadig om end i mindre omfan
g med levende lys I vinduerne. \n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080503;BYMONTH=5
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070409
DTEND;VALUE=DATE:20070410
SUMMARY:2. PÃ¥skedag
UID:58835D9A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥skedag er den vi
gtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det
er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af
de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter pås
ke.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPÃ¥skedagene\, de
r altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistor
ie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken
indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævnd
øgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirk
elige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelig
e skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfan
g.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og m
ange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult
\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder c
hokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030623
DTEND;VALUE=DATE:20030624
SUMMARY:Skt. Hans aften
UID:5881F3EA-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:PÃ¥ Sankt Hans aften fejres midsommer i Danmark\, selvom somm
ersolhverv falder den 21. juni.\n\nIfølge folketroen var denne nat ladet
med en særlig kraft\, og den var forbundet med adskillige skikke og tra
ditioner.\n\nSkikken med at samles omkring bålet ved skov eller strand e
r bevaret til vore dage.\n\nTraditionen med afsyngning af Holger Drachma
nns midsommervise er begyndt i 1900-tallet.\n\nKilde: http://www.kkb.bib
.dk
RRULE:FREQ=YEARLY;INTERVAL=1;UNTIL=20080622;BYMONTH=6
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050422
DTEND;VALUE=DATE:20050423
SUMMARY:St. Bededag*
UID:58836246-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Store Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra
arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nStore Bededag fa
lder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmar
k ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådelig
t stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt
arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på be
dedagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun
de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning
af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Fl
agdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. PÃ¥ dage\, hvor so
len står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde
: http://www.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060417
DTEND;VALUE=DATE:20060418
SUMMARY:2. PÃ¥skedag
UID:58835B1C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nPÃ¥skedag er den vi
gtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det
er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af
de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter pås
ke.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPÃ¥skedagene\, de
r altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistor
ie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken
indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævnd
øgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirk
elige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelig
e skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfan
g.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og m
ange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult
\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder c
hokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040408
DTEND;VALUE=DATE:20040409
SUMMARY:Skærtorsdag
UID:5882429A-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Skærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes
vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/l
eksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i
Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og op
standelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldm
åne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts o
g 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne
været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksiste
rer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg
\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag
.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutn
ingen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\
nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20071202
DTEND;VALUE=DATE:20071203
SUMMARY:1. søndag i Advent
UID:5883973C-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20061203
DTEND;VALUE=DATE:20061204
SUMMARY:1. søndag i Advent
UID:5883A658-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Advent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 sø
ndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem
markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig e
n grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tysk
land omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifuld
e udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er
skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050516
DTEND;VALUE=DATE:20050517
SUMMARY:2. Pinsedag
UID:58837ED8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. PÃ¥skedag.
\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekos
te\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme
og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis sø
ndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenig
e Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at
bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet
og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n
\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvo
r der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig s
e pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at
tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer
landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i størr
e danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040531
DTEND;VALUE=DATE:20040601
SUMMARY:2. Pinsedag
UID:58837C86-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. PÃ¥skedag.
\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekos
te\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme
og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis sø
ndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenig
e Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at
bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet
og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n
\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvo
r der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig s
e pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at
tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer
landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i størr
e danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070528
DTEND;VALUE=DATE:20070529
SUMMARY:2. Pinsedag
UID:58838332-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. PÃ¥skedag.
\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekos
te\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme
og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis sø
ndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenig
e Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at
bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet
og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n
\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvo
r der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig s
e pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at
tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer
landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i størr
e danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20040530
DTEND;VALUE=DATE:20040531
SUMMARY:Pinsedag*
UID:58837317-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Pinsedag falder 50 dage efter PÃ¥skedag.\n\n-----------------
------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredss
indstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes
fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Tre
foldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn o
g Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-------
----------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirk
egangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således læng
ere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige
traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den
lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pi
nsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med m
adkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 19
80'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKil
de: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlag
et hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op
efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://ww
w.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060604
DTEND;VALUE=DATE:20060605
SUMMARY:Pinsedag*
UID:588377F8-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Pinsedag falder 50 dage efter PÃ¥skedag.\n\n-----------------
------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredss
indstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes
fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Tre
foldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn o
g Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-------
----------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirk
egangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således læng
ere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige
traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den
lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pi
nsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med m
adkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 19
80'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKil
de: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlag
et hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op
efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://ww
w.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20050515
DTEND;VALUE=DATE:20050516
SUMMARY:Pinsedag*
UID:58837598-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Pinsedag falder 50 dage efter PÃ¥skedag.\n\n-----------------
------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredss
indstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes
fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Tre
foldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn o
g Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-------
----------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirk
egangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således læng
ere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige
traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den
lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pi
nsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med m
adkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 19
80'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKil
de: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlag
et hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op
efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://ww
w.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20060605
DTEND;VALUE=DATE:20060606
SUMMARY:2. Pinsedag
UID:58838104-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra a
rbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. PÃ¥skedag.
\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekos
te\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme
og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis sø
ndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenig
e Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/le
ksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at
bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet
og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n
\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvo
r der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig s
e pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at
tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer
landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i størr
e danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20070527
DTEND;VALUE=DATE:20070528
SUMMARY:Pinsedag*
UID:58837A42-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Pinsedag falder 50 dage efter PÃ¥skedag.\n\n-----------------
------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredss
indstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes
fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Tre
foldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn o
g Helligånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-------
----------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirk
egangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således læng
ere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige
traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den
lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pi
nsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med m
adkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 19
80'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKil
de: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlag
et hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op
efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://ww
w.spejderportal.dk/
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20030302
DTEND;VALUE=DATE:20030303
SUMMARY:Fastelavn
UID:5881BB70-9428-11D7-943E-000A956DA7A8-RID
DESCRIPTION:Fastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaft
en var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som in
dledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig as
keonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage
\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod me
d.\n\nMed rEformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn bl
ev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnssk
ikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved d
ørene lever i bedste velgående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFas
telavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKild
e: http://www.kkb.bib.dk
END:VEVENT
END:VCALENDAR
[
Date Prev][
Date Next] [
Thread Prev][
Thread Next]
[
Thread Index]
[
Date Index]
[
Author Index]
